Vi byder hermed velkommen til vores idylliske gård; galleri og Bed & Breakfast - med overnatning og ferieudlejning. Arnagergaard (anno 1825) ligger smukt situeret, som den gamle hovedgård i den lille avlsbruger- og fiskerby Arnager, ca. 7 km. fra Rønne på Bornholm - ad Søndre Landevej, i retning mod Boderne, Dueodde og Snogebæk.

Man finder stadig her noget af den oprindelige stemning, som engang må havde hersket på hele øen. Området er til dels "uopdaget", og gemmer på ganske mange særegne oplevelser til de modtagelige besøgende.

Jeanne og Kenneth Geneser har indrettet gårdens feriebolig i den vestvendte, gamle stadsstue, med tilhørende tekøkken - her har feriegæster selv mulighed for tilberedningen af både morgenmad, frokost samt lettere aftenmåltid. Mulighed for en enkelt overnatning eller så længe man har lyst til.

Stranden ved Arnager

 

Arnagergaard galleri har åbent for henvendelse hele året. Maj, juni og sep.: Åbent fra kl. 12-17. Juli og aug.: Åbent fra kl. 10-17. Dog lukket mandage. Galleriet samt Crusoe Forlag, kan kontaktes på tlf. 56 96 99 92 eller via mail: info@arnagergaard.dk

 Den nye sæson begynder normalt med en åbning af galleriet den. 5. maj hvert år. Da galleriet ikke afholder direkte soloudstillinger, men derimod sigter på at have forskellige kunstnere "i stald", kan man hvert år finde forskellige navne på gæstekunstnerlisten. Tilbagevendende bliver der ligeledes afholdt en forårsudstilling omkring 23.-24. maj, med en fast fernisering kl. 12.

Blomsterstemning i gården